PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Råd fra Børnekommitéen

Danmark var til eksamen hos FN’s Børnekomité den 26. september 2005. Her blev den 3. rapport om efterlevelse af Børnekonventionen i Danmark behandlet af Børnekomitéen.


Den danske stat deltog med en delegation bestående af embedsfolk fra forskellige ministerier.

Børnekomitéen skrev en konklusion og kom med en række forslag til, hvad der kan gøre det bedre at være barn i Danmark.

Børnekomitéens råd til Danmark

Alle skal lære om Børnekonventionen
· Alle der arbejder med børn skal undervises i børns rettigheder
· Alle børn skal lære om Børnekonventionen i skolen

De danske love skal opfylde Børnekonventionen
· Børnekonventionen skal gennemføres i de danske love

Mere statistik om børn
· Der skal laves mere statistik om børn i Danmark

Børn skal kunne klage
· Det skal være muligt for børn at klage, fx gennem Børnerådet eller Folketingets Ombudsmand

Mindre forskelsbehandling
· Styrke indsatsen for at forhindre og fjerne alle former for diskriminering af børn fra etniske minoriteter, flygtninge- og asylsøgende børn og immigrantbørn

Alle børn skal høres
· Sikre at alle voksne, der arbejder med børn trænes i at lytte til børns meninger
· Sikre at alle kommuner inddrager børns meninger, og at de jævnligt vurderer om børns mening tages i betragtning

Beskyttelse på internettet
· Børn i Danmark skal beskyttes bedre mod skadelig information og materiale på Internettet.

Familiesammenføring
· Børn fra 15 til 18 år skal kunne komme til Danmark og bo med deres far og mor

Anbringelse
· Børn og forældre skal have hjælp, før det bliver nødvendigt at anbringe et barn uden for hjemmet
· Der skal laves en grundig undersøgelse og en grundig plan, hvor barnets mening også bliver inddraget
· Der skal findes plejefamilier med etnisk baggrund til etniske børn
· Anbragte børn skal have jævnlig kontakt med forældrene, når dette ikke er mod barnets bedste

Misbrug af børn
· Indsatsen overfor børn der er ofre for misbrug skal styrkes: tidlig indsats, hjælp i hjemmet, oplysningskampagner, hjælp til forældre, styrke Børnetelefonen

Sundhed og velfærd
· Indsatsen mod overvægt og fedme blandt børn skal styrkes
· Indsatsen for børns psykiske sundhed skal styrkes, ingen børn bør være indlagt på psykiatriske afdelinger sammen med voksne
· Mere forskning, mere alternativ behandling og mindre medicin til børn
· Indsatsen mod selvmord blandt børn skal styrkes
· Indsatsen for børn i de fattigste familier skal styrkes

Uddannelse, fritid og kultur
· Alle børn skal have lige adgang til uddannelse, også børn med handicap
· Der skal arbejdes for, at danskere med en anden etnisk baggrund end dansk klarer sig lige så godt i folkeskolen som etniske danskere
· Indsatsen mod mobning skal styrkes
· Børn skal inddrages og være med til at bestemme

Flygtninge/asylbørn
· Bedre forhold på modtagelsescentrene for flygtninge
· Styrke proceduren med at udpege repræsentanter for uledsagede flygtningebørn
· Start en undersøgelse af det høje antal flygtningebørn der forsvinder

Alkohol/stofmisbrug
· Mere information om hvordan alkohol og stoffer skader
· Slå fast at børn der misbruger stoffer eller alkohol først og fremmest er ofre - ikke kriminelle
· Bedre hjælp til børn og unge der har misbrugt stoffer eller alkohol

Seksuelt misbrug
· Indsatsen mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn og unge skal styrkes.
· Børnepornografi skal bekæmpes.
· Mere hjælp til børn, der er blevet misbrugt seksuelt
· Fagfolk skal undervises i at se tingene fra barnets side

Unge kriminelle
· Børn/unge må ikke fængsles sammen med voksne
· Børn/unge bør aldrig isolationsfængsles
· Det skal sikres, at børn/unge under 15 år, der begår kriminalitet, ikke kommer i fængsel

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player