PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Religion

I Danmark har vi religionsfrihed. Det betyder, at staten ikke kan bestemme, hvilken religion der er den rigtige. Eller om man overhoved skal have en religion.


Indtil du fylder 15 år, er det dine forældre, der bestemmer, om du skal tilhøre et bestemt trossamfund. Når du fylder 15 år, ophører denne ret. De kan altså hverken melde dig ind eller ud af et trossamfund. Fra nu af kan du også selv bestemme, hvordan det skal foregå, når du dør - om du for eksempel vil brændes eller begraves i kiste. Når du fylder 18 år, bliver du myndig, og så kan du helt selv bestemme.
 

Religion og Børnekonventionen

Nogle religiøse ritualer strider mod Børnekonventionen. Den danske lov beskytter fx piger mod omskæring. Kvindelig omskæring er i alle former ulovligt og strafbart ifølge dansk straffelov. Desuden er omskæring af piger et brud på FN’s Konvention om Barnets rettigheder, som Danmark ratificerede i 1991. I Danmark kan man også blive straffet for at lade omskæring udføre i et andet land – også selvom omskæring ikke er forbudt ifølge dette lands lovgivning. Du kan læse mere på velfærdsministeriets hjemmeside

Tvangsfjernelse af børn fra en religiøs sekt i USA

I foråret i 2008, blev ca. 450 børn tvangsfjernet fra deres familier i USA. Politiet mistænkte sekten for at tvinge børn til at gifte sig med ældre mænd. Derfor valgte politiet at gribe ind og tvangsfjerne børnene fra deres forældre. Sagen er et eksempel på, at nogle religiøse sekter kan komme i konflikt med børns rettigheder. Kristelig Dagblad skrev om historien, det kan du læse her

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player