PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Gruppepres, nej tak!

”Vi gider ikke at have noget med dig at gøre mere, hvis du ikke drikker ud” og ”hvis du slår ham den store lige på næsen, får du 100 kr”. Det er rigtig svært at sige nej, når alle ens venner kun venter på dig. Her er nogle gode råd om, hvordan du modstår presset.


Har du været udsat for gruppepres? Det har de fleste unge nemlig. Måske tænker du bare ikke over det. Nogle former for gruppepres er værre end andre og kan måske i sidste ende føre til kriminalitet, vold, misbrug eller mobning, mens andre er småting). Vi kan vist godt blive enige om, at gruppepres ikke er fedt, lige meget hvem der gør det, og hvad de presser dig til. Men du skal ikke bukke under for presset til at gøre noget, du ikke har lyst til.

”Kom nu, der sker jo ikke noget, det er bare et par bukser, du skal stjæle”

Jeg har selv prøvet forskellige former for gruppepres, og det er aldrig rart at blive presset. Og det er helt okay at være egoistisk i den her sammenhæng. Tænk lidt mere på dig selv. Hvis de får dig til at stjæle nogle ting, går det i sidste ende ud over dig selv. Du bliver måske opdaget og bliver straffet for det, og det er dem der pressers skyld! Så hvor langt går dine grænser for tyveri? Og hvorfor er du venner med dem, når de presser dig til at stjæle, og du ikke vil? Så sig nej!

Derfor er der gruppepres

Når nogle prøver at presse dig til noget, du ikke vil, tror jeg, at det er for at se, hvor langt du tør gå. Det kan også være for at få dig til at føle dig udenfor eller fordi de vil bestemme over dig, da det får nogle til at føle, at de er mere værd. Derfor gør mange noget, som de ellers ikke ville have gjort, for at blive accepteret. Men det er dumt, for alle er lige meget værd! Men sig fra for presset: det er ikke dig, der er noget galt med, det er dem! Og det er aldrig rart at gå at have dårlig samvittighed over nogle ting, man har gjort, som man er blevet presset til. For er det rigtige venner, når de ikke engang acceptere dig og dine holdninger?

Stå ved dine meninger

Mange bliver presset til at drikke, uden at de har lyst, fordi de tror alle andre drikker. Måske handler det bare om at tage det første skridt? For hvis du melder klart ud, at du ikke vil drikke og står fast ved det, så er der sikkert også mange andre, der synes, det er en god idé. Og så er det måske ikke sejt at drikke mere. Så vær dig selv! Du er god nok, som du er, og alle er forskellige. Lad være med at tænke over, hvad de andre tænker om dig. For hvis de har noget imod dig, er det deres problem. Fester kan også være sjove uden alkohol.

Hvordan siger jeg nej?

Hvis du er i tvivl om, hvordan det lige er, man får sagt nej, så de forstår det, er der et par eksempler her:

  • Man presser ikke hinanden til noget, man ikke har lyst til, i et rigtigt venskab.
  • Jeg ville aldrig presse jer ud i noget, så I skal heller ikke gøre det mod mig.
  • I bliver ikke større af at undertrykke andre, og jeg gider ikke jeres pjat mere.

Så det er bare om at komme i gang! :)

Er det sejt at drikke?

Vi unge i Danmark har europarekord i at drikke alkohol. Det er da godt nok en sur rekord at have, eller hvad? Men mange unge drikker på grund af gruppepres og føler sig utilpas til fester. Det kender jeg i hvert fald selv til. Og så kan man være fristet til at sige til ens forældre, ”jamen de andre gør det jo også”, men man behøver altså stadig ikke at være en af de dem. Det er meget sejere bare at være sig selv, og de andre vil sikkert også synes, det er fedt, at du kan sige fra.

Så sig nej tak til gruppepresset, hjælp dem du ser blive udsat for det, og stop hvis du selv er en af dem, der presser andre. Det er bare ikke sejt!

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player

Eva er 15 år og synes, der er for meget gruppepres. Her giver hun dig nogle gode råd til, hvordan du kan sige fra, hvis du er udsat for gruppepres.